Inspiration til kvinder

Jeg hedder Anja Lysholm og har været aktiv på internettet siden 1996. Dengang var der ikke ret mange kvinder der havde egen hjemmeside, men det har heldigvis ændret sig. I dag bugner nettet af fantastiske hjemmesider, blogs og webshops drevet og skrevet af passionerede kvinder med noget på hjerte. Hvis du også elsker at følge med i kvindeliv på nettet, kan du finde inspiration her på netbabe.dk til hvad du kunne følge med i ud over dem du kender i forvejen.

Netbabe.dk er i øvrigt en mulighed for dig der har dit eget sted på nettet, for at fortælle os andre om det og for at fortælle os hvilke sider du ellers synes vi skal følge med i. Læs her hvordan du opretter dit link på siden.

*Hvorfor navnet Netbabe? Jeg købte domænet for mange år siden af nysgerrighed efter hvor mange besøgende sådan et domænenavn kunne tiltrække. Jeg opdagede siden at andre landes netbabe-domæner blev brugt til pornosites, og det var alligevel ikke heeeeelt den opmærksomhed jeg var ude efter. ;) Da jeg senere blev træt af at få opmærksomhed bare på navnet (især den negative slags a la “jamen, du er sgu da ikke nogen babe”), lavede jeg en mere seriøs hjemmeside på mit navnedomæne i stedet for, og netbabe.dk stod siden ubrugt hen i nogle år. Nu skal det bruges til noget fornuftigt.

Så hit med dit link, babe! :-)